Da julen kom til Danmark: En fortælling i 24 afsnit
245,00 kr.
Når vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker
englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det
bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en
historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt
i middelalderen. Firmajulefrokosten med festivitas og
højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man
slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser
stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som
djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.
I 24 afsnit fortæller historiker og middelalderekspert
Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har
rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke
fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op
til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring
i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.
Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”,
som det hedder i julesangen. Da julen kom til Danmark
viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige
natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre
og forny dem.
TORBEN SVENDRUP, født 1953, er ph.d. i historie og har
skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen,
herunder Når ræven vogter gæs (2017), som var
nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet
den populære Kongelige mord i middelalderen (2022).
Optræder også som ekspert i tv-dokumentarer, fx Mord
i middelalderen på DR samt Ingemann og kongerækken på
TV2.
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Format: Hæfte
Type: Bog